Kender du det, at du har fået en god idé til at gøre en kunde glad, og ligeså snart du fortæller den til dine kolleger, siger de: “Ja, det er f….. godt tænkt! Lad os straks involvere nogle, der kan hjælpe os med at gøre det i praksis.”?
Sådan er det at arbejde i en velfungerende matrix. Idéerne blomstrer, og der er med det samme mulighed for at involvere flere med andre kompetencer for at få kvalificeret og udbygget idéen. Med andre ord er der ganske kort vej fra tanke til afklaring og handling.
Om lidt skal det handle om, hvad du gør, når idéen er kommet. Det er nemlig dér, det seriøse innovationsarbejde starter. Men først lidt om, hvad innovation er, og hvorfor det er vigtigt.
Hvad er innovation – og hvorfor er det vigtigt?
Innovation er en ny løsning på et eksisterende uløst problem. Og ikke bare en hvilken som helst løsning: det er en løsning skabt i kreativitet, kompetence og handlekraft, der er så værdifuld, og som hjælper kunden så meget, at de i sidste ende er villige til at betale for det.
Det er en kombination af en god idé til at imødekomme et specifikt behov, evnen til at fremstille den i praksis og kompetencen til at få kunderne i tale og sørge for, at den kommer i anvendelse. Du kan kalde det en process, et værktøj, en metode. Uanset, hvad du kalder det, er vi i Carlsen&E aldrig i tvivl, når vi ser resultaterne. Vi bliver begejstrede, når nogen har løst et problem på en ny kreativ måde og rent faktisk har fået det til at virke i praksis.
Det skaber glade kunder – og et inspirerende, let og udviklende arbejdsmiljø.
Innovation i Matrix
Samarbejdet i matrixen sørger for, at mange flere hjerner bliver fyldt med data om, hvad kunderne har brug for, hvad deres drømme er, og om hvad vores egen virksomhed kan præstere. Når så idéen er opstået, sikrer matrixsamarbejdet, at idéen bliver kendt af flere, og på den måde kan vi mobilisere de kræfter og den entusiame, der skal til for at gøre tanken til virkelighed. Det bliver hurtigt et fælles projekt på tværs i en velfungerende matrixorganisation.
I vores verden kan man nærmest ikke være innovativ uden at tænke på tværs. Det kræver selvfølgelig, at det tværgående fungerer – hvilket vi også ofte ser, at det ikke gør.
Sagt på en anden måde: én af de mest virkningsfulde måder at finde kreative løsninger på (som dine kunder vil elske at betale dig for, fordi du virkelig skaber værdi hos dem) er gennem en velfungerende matrixstruktur.
Comments are closed.