This workshop on cultural change is bilingual. English
Eva Stenby
Ledelseskonsulent med stor ekspertise i ledelse, forandringsprocesser og facilitering.
Jens Carlsen
Ledelseskonsulent med stor erfaring i ledelse og organisatoriske forandringer.
Rikke Voergård-Olesen
Ekspert i normkritik og kultur på arbejdspladsen.
Hvornår: 11. juni 2018 kl. 9.00 – 16.00.
Kaffe, te og morgenmad fra kl. 08:30
Hvor: KolleKolle Konferencecenter
Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse
Hvordan: Tilmeld dig hér.
Pris: 650 DKK excl. moms.
Afbud: Afmeld i god tid, hvis du bliver forhindret. Afbud på dagen: 20670044
Inerti
Tilbøjelighed til at fastholde en bestemt retning for en udvikling, en bestemt handlemåde eller et bestemt standpunkt på trods af påvirkninger udefra
Det er svært at skabe kulturforandringer indefra i en eksisterende virksomhed. Kulturen på vores arbejdsplads udgøres af vores normale måde at løse vores opgaver og være sammen på, og det er mønstre, der er indprentet igennem mange år siden virksomhedens fødsel.
Verdenen omkring virksomheden forandrer sig, og vi gør vores bedste for at følge med og forblive effektive til det, vi skal. Derfor beskriver vi hen ad vejen nogle ønskede kulturforandringer, når vi laver strategiplaner. Ambitionen kan f.eks. være at skabe en mangfoldighedskultur, leankultur, sikkerhedskultur, samarbejdskultur, performancekultur, passionskultur, motionskultur, ledelseskultur, åbenhedskultur, nulfejlskultur, datadrevet kultur, kommunikationskultur, salgskultur, innovationskultur osv. Kultur-benævnelserne er utallige.
Dette bliver en workshop i ordets egentlige forstand: hvor vi mødes for at arbejde. Vi arbejder med temaet ‘inerti og kulturforandringer’ for at få boostet vores energi til forandring og finde nye løsninger i fællesskab. Carlsen&E skaber rammen for en række samtidige samtalecirkler vha. Open Space Technology.
Cirklerne kommer til at dreje sig om de spørgsmål, deltagerne selv mener, er vigtige at finde løsninger på for at lykkes med en kulturforandring. Nye idéer fremkommer ved den samskabelse, der sker på dagen.
Kort sagt: Vi skal hjælpe hinanden til at blive bedre til at skabe forandringer!
Udbytte af workshoppen
Når du går hjem fra denne workshop, vil du have:
- Ny viden om kulturforandringsprocesser
- Nyt netværk af dygtige mennesker, der interesserer sig for forandringer
- Boostet energi til at drive kulturforandringerne på egen arbejdsplads
- Praktisk erfaring med Open Space Technology
- Katalog med kort summering og idéliste fra dagens samtalecirkler
- Navneliste som hjælp til videre sparring
Hvem er workshoppen for?
Denne workshop er noget for dig, hvis du vil videreudvikle dine kompetencer til at skabe forandringer i kulturen på din arbejdsplads. Du vil nyde Open Space metoden, hvis du tror på at ny viden og bedre idéer kan genereres når engagerede mennesker mødes for at tale om et emne, der optager dem.