En dygtig problemknuser kan let komme til at overse muligheder for at samarbejde. Hverdagen er travl, og i virkeligheden er det måske nemmere at løse opgaven selv. Det kan være det rigtige at gøre, når problemerne er meget simple, men ofte er problemstillinger mere komplekse, end vi måske umiddelbart vurdere dem til, og måske går der også lidt sport i at klare sig selv. I Carlsen&E slår vi et slag for, at ‘collaboration by default’ øger din chance for succes, og at det derfor er vigtigt at være vågen og opmærksom, når muligheden for at løse problemer i fællesskab dukker op.
For mange mange år siden deltog jeg i et lederkursus, hvor fire hold skulle løse hver sin opgave i en kold, mørk skov. Det blev godt nok sagt, at alle skulle have løst deres opgave, inden vi kunne få mad, men det fik ikke tiøren til at falde hos nogen af os. Alle ville være på vinderholdet. Vi var meget kolde, sultne og trætte, inden vi fik mad, og det var først til gennemgangen næste dag, at det gik op for os, hvor hurtigt vi kunne have løst opgaverne, hvis vi havde kommunikeret og samarbejdet. Jeg har aldrig glemt den oplevelse. Den lærte mig at satse på samarbejde som grundindstilling og ikke overse muligheder, der ligger lige for næsen af mig.
Dårlige løsninger og demotiverede mennesker
Det er utroligt menneskeligt at zoome ind på en overskuelig del af problemet. Vores hjerner vil gerne gøre det let for os. Vi kigger på et problem og satser på, at det er noget, vi kan løse selv eller i en mindre gruppe. Nogle gange reducerer vi ligefrem (ubevidst) komplekse problemstillinger til billige kopier af sig selv – bare for at kunne løse dem selv. Jeg kender en ejerleder, der engang rykkede rundt på de 15 ansattes kontorpladser en fredag eftermiddag, da alle var gået. Der var en god løsning på de plads-udfordringer, alle var enige om, de havde, og den havde han lige set for sit indre blik. Vupti – hvor svært kan det være? Mandag morgen gik det op for ham, at problemstillingen var lidt mere kompleks, end han havde set, og at det nok hvad været bedre at have haft collaboration som grundindstilling, da han gik løs på problemet.
Når vi tror, at vi med et snuptag kan løse problemer, der er komplekse, fordi de involverer flere fagområder og mennesker, kan vi komme galt afsted. Hvis vi overser de muligheder, der for at samarbejde, mister vi i bedste fald muligheder for øget innovation og vækst – i værste fald skaber vi dårlige løsninger og demotiverede mennesker.
Vi kan have en oplevelse af, at det går hurtigere, når vi løser problemerne selv – og vi har jo travlt. Faktisk mere og mere travlt, synes vi. Samtidig bliver verden mere og mere forbundet. Det betyder to ting: dels stiger kompleksiteten i de problemer, vi står overfor (med klimakrisen som det mest komplekse eksempel) og dels øges muligheden for at hente viden og samskabe på kryds og tværs.
Selvfølgelig kan man ikke som leder i en virksomhed løse klimakrisen, men tag det som et eksempel på, at flere og flere problemer kræver samarbejde for at finde den rigtige løsning. Og vi har adgang til samarbejdspartnere overalt. Både i vores egen bygning, i den anden bygning og på den anden side af jorden. Udfordringen ligger i, for den enkelte, rent faktisk at bruge tiden, det kræver at række ud og søge samarbejde og ikke falde i fælden med at løse alt for mange opgaver alene.
Samarbejdshensigt er en investering
Her er det, at collaboration by default kommer ind – for det betaler sig simpelthen. Når vi automatisk scanner for muligheder for samarbejde, åbner vi for andre og bedre løsninger end dem, vi kan finde på, når vi går solo. Det er denne automatik, jeg kalder collaboration by default. I stedet for at være indstillet med en sætning, der lyder ‘Hvordan mon jeg kan løse det her hurtigst og bedst?’ så eksperimenter med at lade den første sætning, der kommer til dig, være: ‘Hvem skal jeg samarbejde med for at få løst det her problem?’
Det kan virke besværligt, men hvad nu hvis tingene rent faktisk SKAL være lidt besværlige for at blive løst ordentlig og langtidsholdbart? Vi er nødt til at investere i collaboration. Når vi har travlt kan vi let komme til at overse potentialet i at samarbejde med andre, ligesom jeg og alle andre gjorde ude i den mørke skov. Kunsten er at sætte sin grundindstilling på ‘collaboration by default’. Det kræver et højt bevidsthedsniveau, men når først man har erhvervet sig nogle signifikante erfaringer om, hvor galt det kan gå, når man ikke samarbejder – og hvor godt det kan gå, når man husker det – så glemmer man det ikke igen. Så er man collaboration by default.
Installér collaboration by default i dit mind-set ved at
- Altid spørge dig selv ‘Hvem skal jeg søge samarbejde med?’ når du ser et nyt problem
- Huske at komplekse problemer kræver komplekse løsninger – og at det ikke er det samme som komplicerede løsninger
- Minde dig selv om risikoen for, at dit konkurrerende jeg kan spille dig et puds
Hvis du gerne vil have nogle oplevelser, der vil lagre sig dybt i dig, så deltag i vores næste 3 dages Radical Collaboration kursus. Det kører i Skåne i juni og er på engelsk. Her er formålet at få din hjerne og din krop til at huske det store potentiale i at kunne se samarbejdsmuligheder og gennemføre struktureret samarbejde med mange interessenter på en gang.
Comments are closed.