Alle teams oplever udfordringer, blokeringer og konflikter. Det I gør, når I er i en svær tid eller situation, er afgørende for teamets resultater og teammedlemmernes velfærd. Sætter I kikkerten for det blinde øje, eller tager I fat om problemernes rod?
I denne post kigger vi på teams, der ikke blot skal justere lidt, men som decideret har brug for at komme på værksted. Risikoen, hvis I fortsætter, er at I spilder enorme mængder tid og penge på projekter og løsninger, der aldrig kommer til at flyve.
Hvordan ved man så, at der skal bestilles tid på værkstedet til gennemgribende eftersyn? Her kommer et par bud.
Symptomer på et team, der trænger til at komme på værksted
- Deadlines er uklare eller flyttes ubesværet til senere
- Alle i teamet har for travlt
- Problemer, vi har løst, vender tilbage og skal løses igen
- Der bliver sjældent givet faglig og personlig feedback
- Der er ikke et fælles billede af hvad der er galt
De bagved liggende årsager kan være
- Dårlig eller sjusket teamledelse
- Ingen fælles forståelse af teamets formål
- Konflikter indbyrdes i teamet med masser af forsvarsadfærd
- Manglende åbenhed
- Dårlig balance imellem ressourcer og forventninger
Går folk i forsvar?
Som leder af teamet er det vigtigt at holde øje med selv diskrete tegn på forsvarsadfærd i teamet. Det kan f.eks. være, at nogle teammedlemmer har mistet deres humoriske sindelag, er insisterende på hele tiden af få ret eller giver udtryk for forvirring over selv små lette sager.
Forsvarsadfærd er en vigtig indikator på, at noget er galt. Ved at være nærværende og observant vil du kunne fornemme tilstedeværelsen af underliggende konflikter, og hvis du kigger godt efter, kan du fange konflikter, før teammedlemmerne selv bliver bevidste om dem. Det giver dig den bedste mulighed for at forebygge de værste konsekvenser.
Læs mere om forsvarsadfærd i artiklen andetsteds på vores hjemmeside.
Hvad så hvis teamet skal på værksted?
Hvis I har forsøgt adskillige strategier for at få teamet til at samarbejde og trives uden held, kan det være på tide at få en mekaniker på banen. Her er Carslen&E sat i verden for at hjælpe. Tag kontakt til os.
Comments are closed.